Jiddisch og hebraisk: Hvad er forskellen?
Tror du, at jiddisch og hebraisk er det samme? Lad os se nærmere på artiklen.
Når man taler om sproget for repræsentanterne for den jødiske nation, siger mange uden at tænke: "De taler hebraisk." Andre benægter med ikke mindre selvtillid: "Nej, deres modersmål er hebraisk!".
Så hvem har egentlig ret? Hvad er forskellen mellem disse to sprog? Lad os prøve at finde ud af det.
Hvad er forskellen mellem de to sprog: jiddisch og hebraisk?
Faktisk kan begge disse sprog med rette betragtes som hebraisk, men de opstod på forskellige tidspunkter:
- Hebraisk - en lang tid siden, halvandet tusinde år før begyndelsen af vor tidsregning
- Og jiddisch - meget senere, et sted mellem det tiende og femtende århundrede af vor tidsregning, blandt de folk, der bor på bredden af Rhinen.
Hvorfor opfinde et nyt sprog? Faktum er, at hebraisk er en slags grundlag, som jiddisch i en eller anden forstand opstod på. Hebraisk er en konstant, der ikke tolererer store transformationer, et "bogsprog", hvor vismænd beder, fører filosofiske debatter og kommunikerer.
I modsætning hertil kan jiddisch sammenlignes med blødt ler i hænderne på en håndværker - det ændrer sig konstant under påvirkning af omgivende transformationer. Det blev brugt til hverdagskommunikation, udveksling af information - sandsynligvis var det derfor, det ikke engang havde sit eget alfabet, selvom reglerne var væsentligt forskellige fra sin mere gamle forfader.
Hvis vi opsummerer de mest centrale forskelle mellem de to hebraiske sprog, kan følgende positioner udledes:
- Hebraisk er et "bogsprog", jiddisch er en måde til daglig informationsoverførsel, blev spredt i Europa, opstod på Tysklands territorium.
- Ifølge resultaterne af moderne forskning foretrækker jøder at kommunikere på det mere antikke sprog, som defineres som officielt i Israel
- Der er ingen udtaler på hebraisk, og på hebraisk er der udviklet et hele system til dette formål;
- Hebraisk er blødgjort, med en vag udtale af bogstavet "r", jiddisch er meget grovere, klarere.
En interessant pointe: nogle ord fra jiddisch blev meget populære blandt slaverne, så de kan ofte mødes i jargonen af russisktalende borgere, hvoraf mange ikke engang har mistanke om det. Indrøm det, du vidste ikke, at sådanne udtryk som "ksiwa" og "frayer" er hebraiske ord?
